Groove er en helt fantastisk træningsform, der ved brug af simple dansetrin og let koreografi, træner ALLE kroppens muskelgrupper, giver høj puls, muskeltræning, smidighed og balance. Musikken er en god blanding af hip hop, urban, house, jazz, bollywood, latin, afro, contemporary, swing, disco og mange flere. Groove er IKKE fri dans, men dans, der i struktureret ramme, giver dig mulighed for at udvikle og udforske din egen dans. Groove kan være både dybt, inderligt og følsomt, total tecno, hård cardio, styrke- og funktionel træning, men mest af alt… sjovt og lige til at gå til. Uanset om du har danset i 100 år, eller lige er begyndt – er Groove 100% fed dans og træning. Se videoen nedenfor.
I groove står vi ikke med front til spejlet men bruger hele gulvet, hvor deltagere og instruktør bevæger sig rundt imellem hinanden. Koreografien er super simpel, og alle følges ad i samme grundkoreografi, men der “udvikles” individuelt på alle trin. Vi danser det samme, men med hver vores personlighed og personlige udtryk.
Et eksempel: Første trin i en sang. Alle går rundt i salen og instruktøren giver korte instrukser som “kan du gå baglæns, brug dine arme, skift retning. Næste trin er evt. at stå på stedet, og her kan instruktionerne være “lav store/små hoftecirkler, kan du bruge dine skuldre, gå længere ned i benene…”
Det virker helt gakket simpelt – fordi – det ER det. Vi laver alle det samme, men på hver vores måde.
Groove er ikke “kun” dans, det er meget mere! Det handler om at opdage dit autentiske selv, at tage ansvar for dit helbred og bevæge din krop på en måde, der føles AMAZING for DIG! Der sker noget magisk, når du tillader din krop at bevæge og udtrykke sig – uden bekymring om hvad andre mennesker tænker om det og dig.
Gennem Groove bliver vi guidet til at bevæge os ud over, hvordan vi tror, vi burde opføre os, og hvad vi tør. Når du får en chance for at bevæge dig på en måde, der føles godt for din krop, får du en god træning, der er perfekt til dig! Groove er en fantastisk måde at frigive energi, og træne krop og sind Det handler om DIG, og din dans for SUNDHED!
Nogen beskriver helt kort Groove som en “aha-oplevelse”… Andre beskriver det som “at komme hjem i sig selv”.