Kom til paradisøen Samsø i uge 30, 2023 – en uges selvforkælelse og dans.
Retreatet er fyldt med dans, træning og skønne events med gæsteinstruktører. Der er hygge, bål, dans på stranden, latter, sammenhold og plads til ro og fordybelse.
Opholdet finder sted på det fantastiske Dansebjerg, som har en hel unik placering på en skovhøj, hvor der er udsigt til smukke Samsøs kuperede landskab og omgivende kyst. Dansesalen er helt fantatisk, og så er der kun 3 km til stranden. Læs mere om Dansebjerg her.
Retreatet er for ALLE – uanset om du har danset i mange år, har trænet 4ever – eller aldrig har gjort hverken det ene eller andet . Du er SUPER velkommen. Det er en helt speciel oplevelse, der bliver boende i din krop, når du tager hjem.
7 dages retreat
– 16 timers træning med Nomi Kronberg
– Indkvartering på skønne Dansebjerg
– Fuld forplejning med brunch og aftensmad
– Vand, te, kaffe, frugt
– Surprise gæsteinstruktør
– Farver til colordance
Mandag 24. juli
Ankomst (indtjekning efter 16.00)
18.00 – 19.00: Groove
20.00: Aftensmad
Frit dansegulv
Tirsdag 25. juli
09.00-11.00: Funktionel træning, core og grundprincipper
11.00: Brunch
Fri
18.00 – 19.30: Groove
20.00: Aftensmad
Frit dansegulv
Onsdag 26. juli
07.00 – 08.00: Blød morgengroove
09.00: Brunch
Fridag
Torsdag 27. juli
09.00-10.30: Latindance
11.00: Brunch
Fri
19.00: Aftensmad
21.00: Udendørs Groove i selskab med halvmånen
Fredag 28. juli
09.00 – 10.30: Sandtræning
11.00: Brunch
Fri
18.00 – 19.00: Dance
20.00: Aftensmad
Frit dansegulv
Lørdag 29. juli
09.00 – 10.30: Yoga flow – smidighed og mobilitet
11.00: Brunch
Fri
18.00: Middag på stranden
20.00: Colordance på stranden
Søndag 30. juli
09.00 – 10.30: Groove/Connection
11.00: Brunch
Afgang – farvel og på gensyn
Mandag
Ankommer du til til Dansebjerg, når det passer dig. (dog tidligst kl. 16.00 og inden kl. 18.00) Ved ankomst bliver du indkvarteret i dit værelse/sovesal, eller slår dit medbragte telt op.
Første fælles begivenhed mandag er Groove kl. 18.00. Herefter spiser vi aftensmad kl. 20, hygger og hænger ud. Dansesalen er åben, og der er frit dansegulv.
Tirsdag
Dagen begynder med funktionel træning, core og grundprincipper – efterfulgt af brunch og fritid til at gøre lige hvad du har lyst til. Måske du bare vil slappe af på Dansebjerg, måske du vil en tur på stranden og slikke sol eller tage en tur på SUP. Om aftenen kl. 18.00 mødes vi til Groove og spiser aftensmad sammen kl. 20.00 – hygger og hænger ud. Dansesalen er åben, og der er frit dansegulv.
Onsdag
Dagen begynder med en tidlig blød morgengroove efterfulgt af brunch, og så har du fri resten af dagen. Du kan tage et smut rundt på øen, på stranden, blive på dansebjerg – lige hvad du har lyst til og har brug for.
Torsdag
Dagen begynder med en latindance efterfulgt af brunch, og så har du fri resten af dagen. Vi spiser en lidt tidligere aftensmad, da vi om aftenen danser lidt senere end de andre dage, det er nemlig en halvmåne-groove, og vi prøver at ramme tidspunktet for, hvornår månen står op.
Fredag
Dagen begynder med sandtræning efterfulgt af brunch, og så har du fri resten af dagen. Om aftenen har vi en svedig dancetime efterfulgt af aftensmad og hygge. Dansesalen er åben, og der er frit dansegulv.
Lørdag
Yoga flow – smidighed og mobilitet, efterfulgt af brunch, og så har du fri resten af dagen
Om aftenen tager vi på stranden, og spiser en lidt tidlig aftensmad ved havet, og så er der colordance bagefter.
Søndag:
Morgentræning er groove/connection, så brunchér vi – og resten af dagen bruges på “afgang” og farvel. (Udtjekningstidspunkt følger)
Groove
Nogen beskriver helt kort groove som en “aha-oplevelse”… Andre beskriver det som “at komme hjem i sig selv”. Uanset hvilke ord der sættes på, er Groove en super simpel form for dans – alt det “besværlige koreografi” er pillet ud, og der danses til forskellige musikgenrer og leges med forskellige danse stilarter. Groove kan være både dybt, inderligt og følsomt, total tecno, hård cardio, styrketræning- og funktionel træning, men mest af alt… sjovt og lige til at gå til. Uanset om du har danset i 100 år, eller lige er begyndt – er Groove 100% fed dans og træning. Der er i løbet af ugen forskellige former for groove timer med forskellige temaer.
Dance
Dance er en dansetime med forskellige stilarter fra bl.a salsa, disco, hip-hop, samba og reggaeton. En lækker blanding af hede latinamerikanske rytmer med masser af hofter og høj puls til nye, populære og gamle kendinge. Dance er et sammenkog af nemme koreografier og svedige bevægelser, hvor du kan give den MAX GAZ. Træningen er meget effektiv, og du udvikler din mobilitet, styrke, smidighed og kondition. Det bliver så svedigt!
Latindance
Som en dancetime, men her er fokus på latinamerikansk musik og stilarter som bla. salsa, kizomba og bachata.
Funktionel træning
Få styr på din kerne, styrk din koordination og bevægelighed. For at du skal få det bedste ud af træningen på retreatet, har vi på dag to en times funktionel træning, der sætter rammen for, at du forstår, hvad jeg mener, når jeg guider dig i undervisningen ugen igennem.
Så får vi et godt fundament, du har styr på kroppen, og vi taler alle det samme sprog.
Sandtræning
Funktionel træning i sand på stranden. Svedig, sjov, udfordrende træning – U WILL LOVE IT! Afhængigt af vejr og vind vil denne time blive flyttet rundt i programmet – så det passer med en dejlig morgen på stranden.
Yoga flow
Sammensatte yoga og dynamiske bevægelser. Styrke, balance, mobilitet og smidighed trænes, og du bliver guidet igennem en times træning, der forener krop og sind. Uanset om du dyrker yoga eller aldrig har prøvet yoga før, vil du blive mødt på lige netop dit niveau.Timen afsluttes med en rolig meditation.
Colordance
Som en groovetime – bare på stranden – hvor vi bruger “Holi colors” som en del af dansen. Du kender måske pudderfarverne fra Color Run – her bruger vi altså farverne til at danse med. Medbring en hvid t-shirt (eller bluse). Farverne går af i vask.
Ana og Katrine står i køkkenet og kokkererer den lækreste mad. De to skønne kvinder har en helt crazy gave (vi andre aner ikke hvordan, de er som sendt fra himmelen) i forhold til opfinde retter, der får smagsløgene til at synger. Der bliver serveret to måltider om dagen.
Brunch
Du har mulighed for selv at lave dig lidt morgenmad, en smoothie, eller hvad der passer dig – før morgentræning. (ikke inkluderet i prisen). Vi opfordrer dog til, at du ikke spiser for meget inden dagens første træning. Brunch spiser vi sammen efter morgentræningen. Her er helt enkelt: hjemmelavede grovboller, pålæg, æg, skyr, frugt og mysli.
Aftensmad
Aftensmaden spiser vi sammen. Maden vil variere fra dag til dag og består af vegetariske hjemmelavede retter, såsom ris, grøntsager, gryderetter, humus osv. Simpelt, sundt og mættende.
På fridagen bliver der ikke serveret aftensmad.
I løbet af dagen
Der vil i løbet af dagen være frugt og læskedrik tilgængeligt for alle. Vi har vand, te og kaffe til dig- Ønsker du vin eller andet, skal du selv medbringe det.
Madplan
Er på vej…
Alle værelser på Dansebjerg er forskellige, og derfor vil priser også variere afhængigt af, hvilket værelse du vælger. Husk at prisen inkluderer dans, træning, forplejning og overnatning.
PRISER – alle priser er pr. person i DELT værelse.
TELTPLADS I EGET TELT (0 teltplads tilbage/ledig)
Teltpladsen ligger ved siden af dansesalen – der ud over en fantastisk dansesal, indeholder fælles køkken og toilet.
Pris: kr. 6.000
UNDERETAGE
Underetagen indeholder 4 forskellige værelser og fælles toilet/bad.
3 af værelserne har stor dobbeltseng (der ikke kan skilles ad)
og 1 værelse har en ¾ seng.
Værelse 1 (1 plads tilbage)
Dobbeltseng
Pris: Kr. 7.000
Værelse 2
Dobbeltseng
Pris: Kr. 7.000
Værelse 3
Husets mindste værelse med ¾ seng.
Pris: kr. 6.000
Værelse 4
Det største værelse i underetagen.
Dobbeltseng og plads til ekstra opredning/madras.
Pris: Kr. 7.500
OVERETAGEN
Overetagen indeholder 6 forskellige værelser, hvoraf 5 af værelserne har 2 x fælles toilet og bad. 3 af værelserne har udgang til stor fælles balkon direkte fra værelset med fantastisk panoramaudsigt samt bord stole. Et enkelt værelse har eget toilet og bad.
Værelse 1 (BOOKED/ikke ledigt længere)
Hjørneværelse med dobbeltseng, der kan deles i 2.
Pris: Kr. 7.800
Værelse 2
Mindste værelse på overetagen med ¾ seng.
Pris: Kr. 7.000
Værelse 3 (BOOKED/Ikke ledigt længere)
Værelse med dobbeltseng, der kan deles i 2 samt eget lækkert bad og toilet.
Pris: Kr. 9.000
Værelse 4
Stort lyst hjørneværelse med direkte udgang til balkon og dobbeltseng, der ikke kan deles.
Pris: Kr. 8.500
Værelse 5
Et mindre lækkert lyst værelse med ¾ seng og direkte udgang til balkon.
Pris: Kr. 8.000
Værelse 6 (BOOKED, ikke ledigt længere)
Stort lyst hjørneværelse med direkte adgang til balkon og dobbeltseng, der kan deles i 2.
Pris: Kr. 8.800
Loftet (kun 3 pladser tilbage)
Op ad verdens smalleste og stejle trapper, er der et helt vidunderligt stort loftsrum.
Lyst og lækkert med smukke fritliggende loftsbjælker, tekøkken og masser af plads.
2 dobbeltsenge kan skilles ad til 4 separate sengepladser med virkelig god plads imellem.
Pris: Kr. 6.800
Sengelinned og håndklæde
Du er velkommen til at tage dig eget sengelinned og håndklæde med. Har du ikke plads i kufferten og vil gerne slippe for at slæbe med, har vi begge dele klart til. Der tillægges blot 100. Giv gerne besked ved tilmelding.
Send en mail: nomi@grooovedance.dk
Depositum
Indbetaling af depositum på kr. 1000,- skal ske ved tilmelding – og kan ikke refunderes.
Resterende beløb skal senest indbetales 23. maj 2023.
Er betalingen ikke modtaget, gives pladsen videre.
Afmelding
Afmelding senest 22. maj 2023 – depositum refunderes ikke.
Ved afmelding i tidsrummet 23. maj til og med 20. juni 2023:
– 50% af beløbet refunderes (dog ikke depositum).
Sker afmelding efter den 20. juni er refundering ikke muligt.